Hundene

149,95 DKK

Drengen Cameron har sammen med sin mor i årevis været på flugt fra sin voldelige far og flytter derfor fra sted til sted. Hver eneste gang kommer faren på sporet af dem, og de må bryde op og finde et nyt sted og starte helt forfra. Denne gang er de endt langt ude på landet i et gammelt forfaldent hus, som hurtigt viser sig at være fuld af hemmeligheder. På opdagelse i husets kulkælder finder Cameron gamle tegninger fra en lille dreng, der har boet på den gamle gård, og det viser sig hurtigt, at der måske – måske ikke – er sket en forbrydelse på stedet. Et eller flere mord!

Camerons ustabile opvækst i en dysfunktionel familie har skabt et mentalt kaos i hans indre, og grænsen udviskes på elegant vis mellem realverdenen og det overnaturlige, så læseren ikke er helt klar over, hvad der er sandt, og hvad der er opdigtet i Camerons plagede sind. Nætter med mareridt, den konstante fornemmelse af at blive overvåget, samtidig med at han knytter et slags venskab med en afdød dreng, peger enten hen imod en sensitiv evne for det overnaturlige eller for et snigende mentalt sammenbrud. Cameron er en troværdig helt, som både er sårbar og fuld af usikkerhed, men også fast besluttet på at løse et uopklaret mysterium. Denne thriller bygger op til det dramatiske klimaks, hvor de to sideløbende historier væves sammen; Camerons egen personlige voldelige opvækst, som det er lykkedes ham at undertrykke, og familien Mctavish’ triste voldelige familiehistorie.

Bogen er en mørk, psykologisk thriller, og man fornemmer, at forfatteren udover at skrive bøger også har en baggrund som dramatiker, hvor man kommer til at tænke på de allerværste gyserfilm. En bog man ikke kan lægge fra sig, før sidste side er læst, og den er svær at ryste af sig bagefter …

Bogens målgruppe er teenagere og op, men henvender sig også til en voksen målgruppe.

Forfatteren er født 1951 i Canada. Han har en fortid som skuespiller og dramatiker, og arbejder nu som (prisbelønnet) forfatter. Bor I Toronto med sin kone og deres fire katte.

Bogen er solgt til: USA, England, Canada, Tyskland, Frankrig, Italien, Holland, Australien, Spanien, Israel, Polen og Rumænien. Den er prisnomineret både i Canada og i England.

Udsolgt




Kategori ForfatterAllan Stratton ISBN9788740606270 Original titelthe dogs Oversat afMette Stepnicka IndbindingHæftet Sider284 Udgivelsesdato2016-04-29 Originalt sprogEngelsk Tag


Del

Turbine Undervisning

Turbine Undervisning er en del af forlaget Turbine. Vi udgiver bøger af høj kvalitet til både børn, unge og voksne. Flagskibet er vores store og anmelderroste letlæsningsprogram til indskolingen, men hele forlagskataloget udvides løbende med spændende nye serier til alle målgrupper.

Shop

Persondatapolitik.Handelsbetingelser. Dankort og kreditkortbetaling går via QuickPay.

Nyhedsbrev

Kontakt

TurbineBalticagade 10 B, 2. sal8000 Aarhus C Tlf: 86 12 79 16Mandag - torsdag kl. 10-12 Fax: 86 12 73 16Mail: info@turbine-undervisning.dk Sparekassen KronjyllandKonto 6181 5866669CVR 27 97 94 32