Mig og den døde fra Lützow
i et hjørne af den store krig 1914-1918
Den 16-årige Jes bor alene sammen med sin mor i den lille tyske landsby Wilhelskog ved kysten. Hans far er sendt til fronten for at kæmpe for Tyskland i 1. verdenskrig, selvom familien egentlig tilhører det danske mindretal. Imens holder Jes og hans mor lav profil og forsøger at klare sig.
Men mødet med den undvegne russiske krigsfange Igor ændrer på alt. Igor nærer moderens drøm om, at Jes skal blive stormester i skak, og så lærer Igor Jes at hypnotisere. Det bliver startskuddet til Jes´ forunderlige rejse, og begivenhederne fører Jes til det krigshærgede Holland, hvorfra han begiver sig ud på en lang rejse hjem.
Mig og den døde fra Lützow behandler livets store tematikker og er en realistisk dannelses- og udviklingsroman med et strejf af noget karnevalesk og magisk realisme. Den beskriver krigen fra Jes´ optik og sammenfletter det enkelte menneske i den større historie.
Om forfatteren
Bent Rasmussen (f. 1934) debuterede som børnebogsforfatter i 1966 og har skrevet over 80 børnebøger, ungdomsbøger, letlæsningsbøger og billedbøger. Herudover står Bent Rasmussen bag flere tv-film, hørespil for unge, børneteater ogmusicals, heriblandt bogen bag filmen ´Mig og Charly´ og manuskriptet til børnefilmen ´Det skaldede spøgelse´, der vandt titlen som bedste europæiske børnefilm ved filmfestivalen i Berlin.
Bent Rasmussen har også modtaget en langrække priser, blandt andet Kulturministeriets børnebogspris og en lang rækkelegater fra blandt andet Kunstrådet.
Udsolgt