Operation Mørkemand

279,95 DKK

Printeren begyndte at arbejde. Oliver gik hen til
den og tog et stykke papir op. Han

havde udskrevet et kort, som han tog med hen til
den hvide tavle på væggen. Så fæstnede

han det med to magneter og fandt en sort tusch
frem. Han skrev GERNINGSSTED: SLETTEN med store bogstaver og tog to skridt
baglæns, inden han stoppede op og så på kortet.

 

Midt på stien har
nogen gravet et stort, dybt hul. Oliver opdager det for sent og flyver over
cykelstyret. Hvem gør sådan noget? Og hvorfor? Sammen med sin ven Tilde
begynder Oliver at efterforske sagen. Først på den gennemrodede Slette og det
normalt øde Rønnebjerg, hvor en uhyggelig, fremmed mand – Mørkemanden –
pludselig er flyttet ind. Så dukker et gammelt kort med mærkelige tegn op. Kan
de løse mysteriet? Og tør de?

 

Operation Mørkemand er en del af serien om Detektivbureau nr. 2, som
er en fængende krimiserie for børn om de to venner Tilde og Oliver, der med
deres helt eget detektivbureau opklarer mysterier og forbrydelser i deres
hjemby. Der er spænding, uhygge og gåder, men handlingen forbliver realistisk,
når de to venner begiver sig på eventyr.

Mest af alt handler
bogen om et par venner, der finder uvante, kreative løsninger, går igennem tykt
og tyndt sammen og ikke lader sig kue.

 

Operation Mørkemand er skrevet af den prisvindende norske Jørn Lier
Horst, der udover at være forfatter også har været efterforsker hos det norske
politi. Fra dette job har han hentet inspiration til sine børnekrimier samt til
voksenkrimierne om William Wisting, der også er oversat til dansk. Med bøgerne
om Detektivbureau nr. 2 samarbejder han med tegneren Hans Jørgen Sandnes, der
får de to små detektivers oplevelser til at fremstå lyslevende.

 

Operation Mørkemand er velegnet til børn, der er begyndt at læse på
egen hånd samt højtlæsning. Kapitlerne er korte, og bogen er skrevet i et
enkelt sprog, som understøttes af flotte illustrationer.

Udsolgt




Kategori ForfatterJørn Lier Horst ISBN9788740609486 Original titelOperasjon mørkemænd Oversat afRasmus Bjørgmose IndbindingHardback Sider99 Udgivelsesdato2016-05-17 Originalt sprogNorsk Tag


Del

Turbine Undervisning

Turbine Undervisning er en del af forlaget Turbine. Vi udgiver bøger af høj kvalitet til både børn, unge og voksne. Flagskibet er vores store og anmelderroste letlæsningsprogram til indskolingen, men hele forlagskataloget udvides løbende med spændende nye serier til alle målgrupper.

Shop

Persondatapolitik.Handelsbetingelser. Dankort og kreditkortbetaling går via QuickPay.

Nyhedsbrev

Kontakt

TurbineBalticagade 10 B, 2. sal8000 Aarhus C Tlf: 86 12 79 16Mandag - torsdag kl. 10-12 Fax: 86 12 73 16Mail: info@turbine-undervisning.dk Sparekassen KronjyllandKonto 6181 5866669CVR 27 97 94 32