Skyggernes dronning
The Shadow Queen
The Shadow Queen – Skyggernes dronning er en mørk fantasy-fortælling
inspireret af eventyret om Snehvide. Lorelai Diederich, kronprinsesse på
flugt, har en mission: at dræbe den onde dronning, der tog Ravenspire-
tronen og slog hendes far ihjel. For at gøre dette, må Lorelai bruge den
ene våben, hun og dronning Irina har til fælles: magi. Lorelai bliver nødt
til at være stærkere, hurtigere og mere kraftfuld end Irina, den farligste
troldkvinde, Ravenspire nogensinde har set.
I det nærliggende rige Eldr får den næstældste prins Kol pludselig ansvaret
for at redde sit kongerige, da Kols far og storebror bliver dræbt af en
invaderende hær af trolde.
Kong Kol får brug for magiens kræfter, og hans eneste mulighed er at
lave en aftale med dronningen af Ravenspire. Han skal være dronningens
personlige jæger og bringe hende Lorelais hjerte.
Men Lorelai er slet ikke, som Kol forventede – hun er smuk, hård og
ustoppelig – og på trods af hans brug af mørk magi tiltrækkes Lorelai af den
lidenskabelige og plagede konge. Mens Lorelai kæmper for at være et skridt
foran dragejægeren – som hun fatter langt mere sympati for, end hun burde
– gør hun alt i sin magt for at ødelægge den onde dronning. Men Irina vil
ikke give op uden kamp, og hendes sidste skridt kan koste prinsessen den
ene ting, hun stadig har tilbage til at miste …
C.J. Redwine er forfatter til flere succesfulde Y/A-fantasy-serier. The Shadow
Queen – Skyggernes dronning er første bind i Ravenspire-serien.
Udsolgt